|
Vi, Cecilie og Noa, har været frivillige i Raindrop Daycare Center fra juli 2008 til januar 2009, og vil gerne dele vores oplevelser og erfaringer fra opholdet med jer.
I Marts 2008 var vi til en hyggelig og uformel samtale med Katrine fra Volounteer Aid i Århus om at blive sendt ud som frivillige i Raindrop Daycare Centre i Thailand. På det tidspunkt gik vi i samme klasse på Skanderborg Gynmasium, og havde fundet ud af, at vi begge gerne ville udføre frivilligt arbejde, opleve en anden kultur samt få stillet vores fælles rejselyst inden videre studie. Inden samtalen havde vi skrevet en engelsk ansøgning hvori vi præsenterede os selv og hvorfor vi ønskede at blive udsendt som frivillige gennem Volunteer Aid. Ansøgningen og samtalen med Katrine endte succesfuldt, og vi fik dermed opgaven og den udfordring det nu var at skulle rejse til Thailand fire måneder senere. Derfra var de fleste praktiske forberedelser lagt over til os, men med løbende kontakt til Volunteer Aid. Hos dem fandt vi god mulighed for vejledning hvor dette var nødvendigt. Dette var netop noget af det der tiltalte os ved Volounteer Aid, da vi ikke var interesserede i at rejse med en organisation, hvor alt var planlagt i forvejen, da vi fandt det spændende selv at have størst mulig indflydelse på vores ophold.
I de fire måneder op til vores afrejse var vi i løbende kontakt med de daværende frivillige og blev på den måde godt forberedt på og sat ind i tingene, før vi nåede frem.
Vores forventninger
Ud fra den indsigt i livet i børnehaven, vi havde fået fra Volunteer Aid og de daværende frivillige, forventede vi at vores opgave primært skulle bestå i at: undervise børnene i simpelt engelsk, lege med dem, være sammen med dem og udvise omsorg og interesse for dem. Vi var endvidere indstillet på at skulle udføre et selvstændigt arbejde, tage ansvar for livet i børnehaven og være i tæt samarbejde med ledelsen. Desuden forventede vi at der ville være stor fattigdom. Samtidig vidste vi, at vi skulle over til en helt anden kultur, hvorfor kulturforskelle kunne skabe store udfordringer, men helt præcist hvad vi kunne forvente, havde vi ingen anelse om - dette var helt sikkert et vedvarende spændingsmoment, der vakte vores interesse.
Vi var optimistiske, fulde af energi og lyst til at komme afsted, skrev mails til både Katrine fra Volunteer Aid og Lasse som var i børnehaven på daværende tidspunkt. Selvom vi følte os velforberedte, havde vi helt til det sidste nogle enkelte betænkeligheder ved opholdet. Disse gik på, om hvorvidt vores engelskkunnen, kunne klare udfordringen at undervise andre, samt det faktum at vi hverken havde pædagogisk uddannelse eller erfaring, idet vi kom direkte fra gymnasiet. Disse betænkeligheder viste sig dog meget hurtigt at være helt ubegrundede, hvilket Katrine også havde fortalt os, da vi erfarede at engelskniveauet i Nordøstthailand er meget lavt og at de i Nordthailand heller ikke kender til pædagogik i dansk forstand.
Hverdag i børnehaven
I forbindelse med at der kom nye frivillige til børnehaven, blev der fra ledelsens side introduceret ny arbejdsprocedure samt nyt skema, som skulle hjælpe til at strukturere hverdagen. Dette gav nogle startvanskeligheder, men viste sig senere hen at være et rigtig godt og nødvendigt tiltag. Det hjalp til en mere struktureret hverdag, og førte til mindre forvirring og færre misforståelser i en hverdag, hvor elementer fra to kulturer indgår i et tæt samarbejde. Det nye skema lagde op til at vi frivillige, i samarbejde med thai-lærerne, kom med nye initiativer og ideer til hverdagens forskellige aktiviteter. Vi oplevede at det ikke lå naturligt for thai-lærerne at komme med nye initiativer, hvorfor denne opgave hovedsageligt var lagt over til os. Dette udviklede sig for alles vedkommende til det bedre. Dog følte vi at det var vigtigt at tage denne opgave på os, for at holde gang i hjulene og gøre børnehaven til et sjovere sted at være.
Da børnene bor i forskellige landsbyer, og forældrene ikke altid har mulighed for at bringe og hente dem, er der fra Raindrops side fælles transport til og fra børnehaven. Dagen i børnehaven begynder med flaghejsning, bøn og morgengymnastik efterfulgt af et mere skolemindet fag (fx engelsk, thai, matematik), men hvor der dog ofte er megen tid til leg. Derefter er der frugt, et andet mere kreativt fag (fx musik og dans, billedkunst, sport og picnic), frokost og afslapning før børnene igen køres hjem. Dagen kom til at køre slag i slag, men dette anså vi som en nødvendighed, da vi finder strukturen vigtig, når der på et sted som dette, ofte er udskiftning i personalet.
En gang om ugen er der engelskundervisning på skemaet, som de frivillige står for. Vi har i løbet af vores engelsktimer lært børnene om det engelske alfabet, at tælle til ti, farverne, navne på frugter og grøntsager samt enkelte gloser og simple brugbare sætninger. Vi har forsøgt at videreføre den ide at børn lærer bedst gennem leg som fx. sanglege, huskelege, tegnelege osv. Vores erfaringer siger os også, at børnenes koncentration bevares bedst under kreative og spændende aktiviteter. Dette er for os, som er vokset op med danske værdier, ganske indlysende. Men det thailandske skolesystem er anderledes, og derfor er en børnehave i Thailand meget mere skole-agtig og fagligt orienteret end den vi kender fra Danmark. Idet vores opgave som danske frivillige var at indføre danske værdier, har vi fokuseret på at tage det bedste fra de to kulturer, blande dette og dermed give børnene de bedste betingelser. Derfor lagde vi stor vægt på, at børnene fik lov til at lege og være børn i dansk forstand, men alligevel lærte noget, som det forventes i Thailand. Pga. den meget skole-fokuserede thailandske indstilling, lagde vi også vægt på at bevæge os på børnenes niveau. Vi legede med dem i stedet for at opføre os som overlegne lærere, og vi gjorde meget ud af at vise interesse og omsorg for både børnene og deres familier.
Vores samarbejde med thai-lærerne endte med at blive en ubetinget succes. Men eftersom det altid giver udfordringer at arbejde på tværs af kulturer med bl.a. sprogbarrierer, traditioner, normer og værdier opstod der, helt som forventet, undervejs mindre konflikter og misforståelser. Dette skal man være indstillet på, og hvis blot man er fornuftig og hele tiden har in mente at vi er på besøg i et andet land og en anden kultur, behøver disse ikke at udvikle sig til nævneværdige problemer. Vores samarbejde er gået over al forventning, og vi nød hinandens selskab, og har lært af hinandens forskelligartede kulturelle baggrunde.
For at reducere de sproglige misforståelser, underviste vi i de første tre måneder lærerne i engelsk. Der skete hurtigt store fremskridt, og i takt med at de blev bedre, blev der overskud til også at undervise os i thai. Dette har været meget givende, både fordi vi har lært lidt thai og samtidig har udvist interesse for vores kollegaers kultur.
En anden del af vores arbejde har bestået i at skrive månedlige rapporter om børnehaven, som både blev sendt til Dr. Pensak, som er leder for Raindrop samt til Volunteer Aid. Hver måned har vi skrevet om hvilke tiltag, ændringer, problemer, udvikling osv. der måtte være sket i månedens løb, og på denne måde holde både Raindrop og Volunteer Aid opdaterede om livet i børnehaven. Derudover har vi hver anden måned skrevet opfølgning på børnenes personlige udvikling.
Det er en rigtig god ide at have en bærbar computer med, da det skriftlige arbejde er en vigtig del af arbejdet som frivillig. Desuden er der Wi-fi i Howitz Home, som de frivillige selv betaler for.
Livet i Raindrop
Mens vi arbejdede i børnehaven, boede vi i Howitz Home, der ligger på Raindrops areal ca. 50 meter fra børnehaven. Vi delte huset med de frivillige, der samtidig arbejdede på handicapprojektet, og var derfor 4-5 danskere som boede sammen. Det har været hyggeligt at bo sammen, og vi har ofte lavet ting som at tage på weekendture, tage ind til Sakon Nakhon for at handle, se film, gå ture i området eller lignende.
Vi betalte vores nabo Phi Sawang, for at han hver aften lavede god mad til os. Det var rigtig hyggeligt, og en god måde at være sammen med de andre folk fra Raindrop på. Ofte sad vi ovre i hans hus efter maden og så fjernsyn sammen med ham og nogle af de andre folk på Raindrop.
Hvis vi havde nogen form for problemer eller var i tvivl om noget, var der altid masser af mennesker vi kunne spørge om hjælp. Både Phi Yang, Phi A, La-Iad, Phi Sawang, Tong, Jack og vores egne kollegaer fra børnehaven var alle meget glade for at hjælpe os hvis dette blev nødvendigt.
Vi kunne ligeledes spørge Miaw, der er en 18-årig pige der bor i børnehaven hvis der var noget. Hun var ofte ovre i vores hus om aftenen og var med til at se film, hyggesnakke eller få hjælp til engelsk-lektierne. En enkelt dag var vi med hende i skole da der var engelskdag og hendes lærere gerne ville have os til at deltage i undervisningen, og give børnene mulighed for at høre vores accent og lære noget af det. Det var rigtig spændende at fungere som lære/censor/eksaminator på et andet niveau end i børnehaven for en dag, og ligeledes opleve livet på en "high school" i Isarn. Senere var vi med nogle af Miaws lærere til en engelskdag på en anden skole, og vi var igen glade for den udfordring der var pludselig at stå med elever der er 14-18 i stedet for 2,5 til 5 år gamle. Hvis man ønsker det er der ofte mulighed for at undervise nogle af de lokale i engelsk, da de meget gerne vil lære noget af "engelskeksperter" (for det er vi næsten i deres øjne).
Både La-Iad og Phi-A og Phi-Yang har været rigtig gode til at tage os med på forskellige ture. Med La-Iad har vi flere gange været på weekendture, hvor vi er kørt afsted i den lille hvide bil og La-Iad har været rigtig god til at fungere som turistguide og vise os spændende steder og fortælle en masse spændende ting om disse steder. Vi har ligeledes været med hjemme i hendes landsby flere gange, hvilket har været rigtig hyggeligt, da man virkelig kommer ud at leve som thaierne gør det.
Phi-A of Phi-Yang har ofte inviteret os med til forskellige helligdage, både når disse skulle fejres med store festivaller i Sakon Nakhon, i deres egen landsby, og i deres families landsby. Det har igen været rigtig spændende at opleve disse ude i lokalsamfundet og sammen med de lokale på deres - og ikke på turisternes - præmisser. De muligheder har vi været meget glade for, og har jævnligt benyttet os af muligheden for at opleve "det rigtige Thailand (eller Isarn)", der ikke har været påvirket af turismen der findes i stor stil længere mod syd.
Eftersom "Khao niaw" (klisterris) flere gange dagligt godt kan fylde godt i maven, har vi været ude at løbe ture i området. Dette har været rigtig hyggeligt, specielt når man er kommet en tur flere gange, da de lokale altid hilser så venligt, og efterhånden ved vi hvor de bor og hvor de siger "hello" til os. De synes vi er skøre når vi løber forbi, og vi er flere gange blevet tilbudt et lift når vi enten går eller løber i området. De få ulemper der er ved løbeturene er slanger og hunde, som man altid skal være opmærksomme på. I regntiden kommer det også nemt til at falde sammen med dagens regn, fra vi har fri i børnehaven til at vi skal over til Phi Sawang for at spise.
Rejse
I oktober havde børnehaven lukket da de fleste børn skulle blive hjemme og hjælpe med rishøsten. Derfor havde vi vores ferie og benyttede denne til at tage to uger til Laos, da vi kunne kombinere ferien med et visa-run. Vi havde først nogle dage i Vientiane, hvor vi oplevede den laotiske hovedstad, og for første gang var rigtig ude at back packe. Vi så flere kulturelle og historiske steder, men brugte ligeledes også tiden på shopping, specielt på markeder og på at besøge forskellige barer og restauranter.
Efter Vientiane begav vi os på en vældig bustur op gennem bjergene mod skønne og romantiske Luang Prabang. Her fandt vi flere andre unge backpackere hvis selskab vi nød og med hvem vi hyggede os rigtig meget. Vi blev i Luang Prabang i en uge og hyggede os, tog på udflugter, cyklede, sejlede over floden, deltog i en stor festival og flere andre ting. Alt i alt var vi rigtig glade for at være der, og nød at slappe af, være på "rigtig ferie" og møde flere på vores egen alder og som kunne tale engelsk. Efter en uge tog vi mod Vang Vieng, hvor vi prøvede det famøse Tubing, var ude at vandre og se grotter, og afprøvede Vang Viengs natteliv. Efter et par dage tog vi tilbage til Vientiane hvor vi havde en enkelt overnatning, derefter endnu en overnatning i Udon Thani i Thailand og der efter gik turen hjem til Raindrop igen. Resten af ferien brugte vi på at gøre rent i børnehaven, samt lave vægmalerier der kunne pynte lidt i børnehaven.
Efter vores seks måneder i Raindrop rejste vi ud for at besøge de omkringliggende lande. Vi startede med at tage til Bangkok, som vi var meget spændte på, men som vi hurtigt blev helt vilde med. Derefter tog vi til Cambodja, hvor vi så Angkor Wat, tog til Phnom Penh og oplevede flere steder med relation til De Røde Khmerers regime og videre ned til Sihanouk Ville hvor vi så hav for første gang siden vi forlod Danmark, og nød en god uges badeferie. Efter Cambodja var det blevet tid til at opleve Vietnam. Vi tog til Ho Chi Minh City og rejste derfra hele vejen op igennem Vietnam, og endte en måned senere i Hanoi, hvorfra vi rejste hjem til Danmark.
Vi har været rigtig glade for både at bo et sted og opleve en anden kultur på nærmeste hold, og næsten føle sig som de lokale, men også sidenhen at rejse rundt og opleve andre steder og lande, men hvor kulturen minder mere om den i Isarn end den vi kender til herhjemme i Danmark. Det at begge dele har indgået i vores rejse, har helt klart været rigtig godt, og vi har på rejsen rundt bagefter nydt rigtig godt af mange af de ting, som vi havde lært under opholdet i Raindrop. Opholdet dér, har gjort os mere åbne, mindre fordomsfulde og givet os mod til at prøve lidt af hvert. Det har muligvis gjort vores rejse nemmere, og gjort at vi har fået mere ud af den, end vi ville have fået, hvis vi blot rejste rundt i Sydøstasien i tre måneder.
Vi har fået oplevelser for livet - både som frivillige og som efterfølgende backpacker i Sydøstasien.
|
