Frivillig i Indien – en uforudsigelig udfordring.

Jeg tror ikke der var nogen der kunne have forberedt mig på det syn der mødte mig, da jeg 1 april landede i Chennai Lufthavn. Jeg blev hentet i en taxa, som skulle transportere mig den over 3 timers lange tur til Guesthouset lidt nord for landsbyen. Jeg følte mig på få minutter bombet tilbage til stenalderen. Den bedste måde at beskrive køreturen på, er nok et stort larmende dyttende inferno af biler, rickshaws, motorcykler, køer, geder, høns, hunde og mennesker der alle ville frem ad, og det på én og samme vej. Glem fortovet som fodgænger, et sådan findes ikke. Hele turen gik med åben mund og polypper, og en evig frygt for at denne køretur ville blive den sidste i mit liv. Mange gange var jeg tæt på at råbe til chaufføren, at han bare kunne vende om, og køre mig tilbage til lufthavnen, så jeg kunne komme hjem.

Men men men, jeg kom sikkert frem til Guesthouset, som har været mit hjem og min base i det hektiske Indien de sidste 2 ½ måned..

Min baggrund for at være her, er at jeg altid har haft et ønske om at rejse ud i verden som frivillig, men aldrig rigtig har fundet en organisation der passede mig og mine behov. Da jeg faldt over Volunteer Aid på nettet, følte jeg straks at det de tilbyder, var lige noget for mig. Mig og min veninde, som ankom 3 uger efter mig, har rbejdet med fundraising hos den Indiske NGO.

Dette har været en kæmpe udfordring, da intet i Indien er som i dejlge trygge lille Danmark. Der er med andre ord ikke styr på en skid hernede. De første 3 uger hos projektet, hvor jeg var alene, brugte jeg på at læse op på deres mange projekter, deres års rapporter og andet læsestof der kunne være behjælpelig til at lære projektet bedre at kende. Selv det at læse disse rapporter var en udfordring. Lad os bare sige, at Inderne ikke er så gode til Engelsk! Man sidder lidt tilbage med følelsen af, at man godt kan forstå at projektet ikke får nogle penge ind pt, for projektbeskrivelserne er virkelig dårlige. Hvis du beder om noget information, er det ikke til at vide hvornår du får det, der kan gå flere timer, ja selv dage inden du får hvad du har bedt om. I mellemtiden kan man ikke rigtig komme videre med hvad man var i gang med, hvilket førte til mange løse ender, der har været umulige at samle op igen. Fundraising er meget svært i disse krisetider, og vi har haft mange ting imod os, i vores søgen på at skaffe penge til projektet. Først og fremmest fordi verden ikke længere ser Indien som et regulært u-land, pga den kraftige økonomiske vækst landet har haft de sidste par år.

Vi har primært beskæftiget os med at fundraise i Danmark og resten af de europæiske lande, men gang på gang har vi fået svaret at der kun støttes projekter i eget land. Efter en måned med afslag på afslag måtte vi tænke kreativt for at skaffe penge. I disse cyperspace tider var Facebook den perfekte løsning, og vi fik hurtigt stablet en side på benene. Vi har fået utrolig positiv respons på facebook siden, men har desværre erfaret at der er langt fra at ytre posivitivitet omkring vores projekter, til at gå ind på netbanken for at donere et beløb. I vores søgen på penge til projektet, har vi også kontaktet nogle lokal aviser fra vores barndomsomåde i Nordjylland, og har været i Nordjyske stifttidende både i Hjørring og Ålborg. Dette har vi også fået positiv respons på, og vi er efterfølgende blevet kontaktet af Lions Club Hjørring, som gerne vil give et lille bidrag. Når vi er kommet hjem, skal vi også besøge Lions Club Hjørring og fortælle mere om projektet, da dette evt kan medføre endnu flere penge til projektet i fremtiden.

Alt i alt har vi indsamlet over 10.000 kr, hvilket rækker langt her i Indien, og vi er enormt glade og stolte over det stykke arbejde vi har udført. Jeg kan varmt anbefale at tage til Indien som frivillig gennem Volunteer Aid og deres kontakt her i Indien. Det har været en kæmpe udfordring, til tider enormt frustrende men helt igennem fantastisk at være her, og jeg er på trods af alle frustrationerne, raserianfaldende, maveproblemerne, og alt andet der har ramlende ned over mig, blevet forelsket i dette larmende, farverige, store og fantastiske land.

Nu glæder jeg mig til, at komme ud og opleve resten af Indien!