Rejsebeskrivelse D. 6. januar 2011 havde vi pakket vores kufferter, og kørte mod Kastrup lufthavn, hvor vi skulle flyve fra til Bangkok. Vi skulle mellemlande i Berlin, men til at starte med var vores fly forsinket en time, heldigvis var det samme tilfældet i Berlin, for ellers havde vi ikke stået i Bangkok næste dag, da vi farede vild i Berlins lufthavn.

I Bangkok lufthavn blev vi taget rigtig godt imod af skolens rektor samt en anden lærer, som sov efter fem minutters kørsel, hvilket ikke gav det bedste førstehåndsindtryk, men vi kom frem til landsbyen, hvor vi lige hurtigt så skolen og derefter viste de os vores værelse. Værelset lå på tredje sal i et lejlighedskompleks, hvor mange af lærerne boede. Værelset rummede to senge, et køleskab, et lille bord, et køkkenbord med diverse køkkenting, og til sidst et klædeskab, toilettet fandt man på fællesgangen. I starten blev vi noget overrasket over ikke at kunne skylle ud efter toiletbesøg, men det fik viseværten fixet, og vi havde derefter skyl i toilettet.

De første tre dage havde vi for os selv, det var derfor først mandag vi fik informationer om diverse ting så vi var ret uvidende til at starte med, hvilket selvfølgelig var ret så forvirrende. Allerede mandag havde vi vores første undervisning med hver vores klasse. Vi blev kastet direkte ud i det, og det var sjovt at prøve, men meget forvirrende de første par dage. Efter en uges tid faldt man ind en rytme, og børnene virkede glade for at vi var der. I den tid vi var der fik vi et rigtig godt bånd til mange af børnene, især de børn, der boede på kostskolen. Hver onsdag aften legede vi med kostskolebørnene, det var nogle rigtig sjove aftener vi havde med dem og vi fik opbygget et lidt stærkere bånd til dem. Derimod havde vi ikke det samme sammenhold med lærerne. Selvfølgelig var der nogle, der var søde og snaksalige, men andre virkede fraværende og ligeglad med vores tilstede værelse på skolen. Det var svært at forholde sig til, fordi vi blev usikre på om de virkelig ønskede os der, så vi besluttede os for at tage hjem før tid. Da lærerne fandt ud af dette blev de ”oversøde”, og de var lige pludselig meget snaksalige. De sagde til os, at de gerne ville have, vi blev der, og vi meget gerne måtte ombestemme os, men det var ikke tilfældet, da vi synes det var det rigtige at rejse.

Der var ikke meget at lave i landsbyen, men det vidste vi jo fra starten af så det kom ikke bag på os, og vi fandt da også på lidt af hvert. Nogle aftener spillede vi bold på skolen med de større elever, og andre gange tog vi en tur i poolen. I weekenderne var tit ude og opleve forskellige steder i Thailand. Vi har brugt nogle dage i både Bangkok, Pattaya og på Koh Larn. Men vi har også tilbragt nogle dage i Hua Kunchae, hvor vi har været til to bryllupper, som var meget anderledes end dem vi er vant til hjemme i Danmark, men det var spændene at prøve. I weekenden var der også stort marked, det var en stor ugentlig begivenhed i landsbyen, og alle var der, selv børnene fra kostskolen.

Da vi fortalte, at vi ville rejse før tid fik børnene det ret hurtigt at vide, og blev rigtig kede af det. Det gjorde ondt og en del sværere at tage af sted. De sidste par dage fik vi gaver, blomster, kys og kram til den helt store guldmedalje, det var jo bare skønt at mærke, at børnene var glade for os. Lærerne var også rigtig søde til sidst, dem fik vi også en lille gave af og en stor tak, fordi vi havde været der til at hjælpe. Vi kommer til at savne børnene rigtig meget, og vi har lovet dem at komme tilbage når vi engang kommer til Thailand igen. Det har været en stor oplevelse, og selvom vi endte vores ophold før tid og meget pludseligt, så har vi fået rigtig mange gode oplevelser med hjem i bagagen. Det var lærerigt, og vi ville ikke have været foruden.