Kommunikationen med Volunteer Aid inden afrejse fungerede godt og jeg følte mig tryg i jeres hænder :-)

Jeg rejste til Thailand nærmere betegnet Ban Bung, Hua Khunchae 6. januar 2008, som skulle være mit hjem de næste fire måneder. Meget spændt og lidt nervøs trådte jeg ud i velkomst hallen i Bangkok lufthavn, her blev jeg hentet af Kru lek som har medansvaret for de frivillige og Apple som er sekretær på skolen. De var rigtig flinke, og så kørte vi mod Hua Khunchae.

Min første dag i landsbyen var fuld af nye indtryk, bare turen fra mit nye hjem til skolen var en særlig oplevelse. Her var et stort marked, hvor der blev solgt fisk fra gaden, grøntsager, kød og ellers alt af friske råvarer som hjertet kan begære, her i dette fantastiske virvar mødte vi mange forskellige handlende alt fra unge mødre med småbørn hængende på hofterne til ældre mennesker der knap nok kunne gå! Først der følte jeg, at jeg var kommet til Thailand!

Første dag på skolen skulle vi møde kl. 8, hvor alle børnene stod på rad og række, først sang de thailands nationalsang og derefter bad de. Jeg fandt det utroligt at se så mange børn fra 4-13 år være så disciplineret. Derefter skulle jeg præsenteres for skolens 1200 elever, det var en særlig oplevelse, og de sagde goddag på thai.

Både lærere og elever tog rigtig pænt imod mig, især børnene var meget nysgerrige for at finde ud af hvad jeg var for en mærkelig end, de ville gerne tale med os men disse ”samtaler” endte oftest med at vi stod og fægtede med arme og ben :-D

I det hele taget blev vi godt modtaget i hele byen, alle var meget gæstfri og interesseret, og kaldte farang efter os (betyder fremmede eller udlænding). Jeg synes det var spændende at opleve at være fremmede et sted så langt fra Danmark, især med den interesse vi blev mødt af.

Efter at have talt eller mangel på samme med en del af lærerne, må jeg indrømme jeg blev overrasket over hvor lavt sprog niveauet var hos selv engelsklærerne, dette medvirkede ofte til en del misforståelser i kommunikationen.

På min tredje dag havde vi møde med vores kontaktperson Ilada og Joy som er koordinator på skolen. Ilada er god til engelsk så det var skønt endelig at kunne forstå hinanden, og få snakket lidt om opholdet indtil videre. Efter mødet fik jeg materialer og gik straks i gang med at planlægge undervisning – på dette tidspunkt var jeg meget ivrig for at komme i gang med arbejdet.

På fjerde dagen havde jeg min første undervisningstime med 6. klasse og Kru Pen. Jeg var lidt spændt eftersom jeg ingen erfaring havde med at undervise, men tog det som en udfordring og havde mod på det. Det gik rigtig godt og eleverne var meget interesseret, så det var en dejlig velkomst.
Efter de første par uger begyndte vi at få en hverdag i Hua Khunchae.

Mit skema bestod af 16 undervisningstimer à 50-60 minutter, udover det en ugentlig thai-class og et ugentligt møde med vores kontaktperson, de to sidstnævnte i selskab med den anden danske frivillig. Hver mandag og tirsdag kl. 8.00 havde vi mødepligt på skolen til deltagelse i nationalsangen, hvilket var en særlig oplevelse, alle skal stå stille mens elever og lærer synger, holder hænderne ned langs siden mens alle kigger på flaget der hejses, det giver en helt speciel fællesskabsfølelse, som var interessant at overvære.

Hver tirsdag efter nationalsang havde vi møde med kontaktpersonen, det var rart at få snakket med hende om alle de oplevelser vi gjorde os og en stor hjælp hvis vi havde problemer med noget. Hun er en meget omsorgsfuld og dejlig person, som hjalp med mange ting.

Jeg har dog et kritisk punkt, som jeg gerne vil understrege intet har med kontaktpersonen som person at gøre! Vi havde oftest spørgsmål angående skolen og hvad der rørte sig på stedet, men eftersom hun sjældent er på skolen i det daglige, har hun ingen viden om disse ting. Ofte skulle vores spørgsmål først igennem hende for derefter at spørge lærerne og tit gik der en uge til to før vi fik endelig svar på nogle ting. Derfor foreslår jeg, at en lærer fra skolen står for disse møder eller at de frivillige får et dueslag eller en opslagstavle hvor informationer om fridage, ændringer, generelt info osv. bliver ophængt.

Thai undervisningen hed sig at det var læren om thai-sproget og Thailands kultur. Vi blev undervist af en lærer fra skolen, og vores ugentlige timer blev afholdt rimelig regelmæssigt, hvilket var fint. Selve undervisningen var udmærket, jeg kunne dog godt have tænkt mig at der var et fast program for de frivilliges undervisning, så der var nogle faste gloser og vendinger som er nyttige i dagligdagen, som alle gennemgår. Jeg mener også der skal lægges mere vægt på læren om Thailands kultur og hvordan man begår sig i et buddhistisk samfund især i starten af opholdet. Som at man som kvinde ikke må stå ved siden af en munk og at de bagerste sæder i bussen er forbeholdt munkene, det er selvfølgelig ting man lære undervejs – men det ville være rart at vide på forhånd, når vi nu har en undervisningstime sat til rådighed.       

Jeg blev sat til at undervise prathom tre, fire, fem og seks, der er fire klasser i hver årgang. Hvilket vil jeg sige at underviste hver klasse én gang om ugen. De materialer jeg fik, var klassens engelsk bøger, og min undervisning tog for det meste udgangspunkt i bøgerne – dette var ofte lærernes ønske at jeg skulle repeterer et bestemt kapitel op til eksamen. Andre gange legede jeg med børnene – oftest danske lege som frugtsalat, skibet er lavet med osv., sommetider tegnede vi.

Jeg synes, eleverne bruger meget tid med at sidde ned og skrive, så ofte var mit formål med mine timer at få dem ud af klasserne og bruge sig selv.

Dette var nogle gange lidt kompliceret, da nogle af lærerne ikke brød sig om at vi larmede eller flyttede bordene så vi kunne sidde i rundkreds, det var svært for mig at forstå at børnene ikke måtte folde sig ud på skolen.   
Gentagne gange oplevede jeg at læreren gik midt i undervisningen eller aldrig dukkede op, dette fandt jeg meget frustrerende, det tog meget tid at få stilhed og ikke mindst at få alle til at forstå. Jeg havde den opfattelse af nogle af læreren følte de havde fritime, når de frivillige skulle undervise og derfor gik. Det er tværtimod altafgørende om de er der, for at skabe ro og orden og oversætte, hvis der er brug for det – uden dette kan undervisningen virke håbløs for både den frivillige og eleverne, da ingen får det optimale ud af det.  

Jeg synes, det har været helt fantastisk at få lov til at undervise i Thailand, det har været en kæmpe udfordring at skulle lære et sprog fra sig til børn fra en anden kultur. Samtidig har det dog været frustrerende, da jeg ikke føler, at resultatet af min undervisning levede op til mine forventninger hjemmefra.

Jeg mener, at for at kunne gøre en forskel som frivillig, skal man enten have nogle flere timer med den enkle klasse evt. dobbelttimer eller simpelthen have nogle flere frivillige på stedet.

Til slut vil jeg gerne sige tusinde tak for et godt samarbejde og for at give mig muligheden at komme af sted, det har uden tvivl været de mest fantastiske måneder i mit liv!  

De kærligste hilsner Cathrine Hem Jensen frivillig i 4 måneder på kostskolen